Vrede er en af vores grundfølelser, som signalerer, når noget er i ubalance og at der er behov for beskyttelse eller handling. Vrede kan på den ene side give dig energi til at tage kampen op, sige fra, være direkte og konfrontere. Omvendt kan vreden tage overhånd og blive din primære reaktion i mange følelsesmæssige situationer, og dermed overtage kontrollen, og skade dine relationer til andre, konfliktoptrappe og være ødelæggende for din og dine nærmestes livskvalitet.
Vejen til at bruge vreden konstruktivt er at genkende og anerkende den, men også at tage kontrol over tankerne, følelsen af vrede og handlingen på dem.
Måske du kan nikke genkendende til en eller flere af følgende udsagn:
Vredesproblemer har ofte en selvforstærkende og ond cirkel. Ofte udløses vreden af tanker om at man er blevet krænket, uretfærdigt behandlet, at andre har gjort noget
dårligt bevidst og at situationen kunne være blevet undgået. Antagelserne om andres dårlige intentioner optrapper vreden og hvis man har udfordringer med at håndtere
vrede, vil det udløse en reaktion, som ofte er ude af proportioner med det, der er sket og man oplever at miste kontrollen over sin egen reaktion og handlinger.
Efterfølgende angrer man ofte sin reaktion og rent psykologisk sker der det, at følelserne af skyld, skam veksler med tanker om retfærdiggørelse af ens reaktion. De
negative tanker, følelsen af skam, uretfærdighed og utilstrækkelighed fodrer og forstærker den næste vredesreaktion, og en ond cirkel er skabt.
Med metakognitiv terapi tager vi fat på at identificere og ændre de adfærdsmønstre du har som er forbundet med vrede. Vi kortlægger dine tankemønstre og følelser og målet er, at du får fokus på selvregulering, grænsesætning, så du kan håndtere vreden og dermed passe på dine omgivende relationer og forbedre din egen livskvalitet.
Vreden skal bruges til at sige fra, sætte grænser, kæmpe for det gode i livet, men det skal gøres konstruktivt og med omsorg for dine relationer. I terapien fokuserer jeg på at
hjælpe med at du både erkender og anerkender vreden når den opstår, og at bevidstgøre dine tankemønstre og finde strategier for at ændre de uhensigtsmæssige
reaktioner, så du kan regulere og udtrykke vrede på en mere sund måde.
Klient M, 30 år, har gennemgået skilsmisse og er i fertilitetsbehandling
“Jeg har fået et helt nyt udgangspunkt i mit liv. Før isolerede jeg mig, men nu tør jeg bede om hjælp, når jeg har brug for det. Jeg er også blevet bedre til at sætte grænser og lytte til mine egne følelser – og vigtigst af alt, jeg giver mig selv lov til at føle dem. Selvom livet ikke altid går som planlagt, er jeg glad og tilfreds.”
Klient L, 27 år, pårørende til en stofmisbruger
“Da jeg startede hos min psykolog, følte jeg en enorm skyld og skam, som jeg ikke delte med nogen, ikke engang min nærmeste familie. Efter blot tre samtaler har jeg åbnet mig op over for min søster, som jeg før kun havde en overfladisk relation til. Det har betydet utroligt meget for mig at kunne dele mine udfordringer, og nu arbejder jeg på at åbne op over for flere af mine veninder.”
Praktiske informationer
Åbningstider: Man-fredag kl. 8:30-16
Forløbet foregår: Klinikken v. Majbritt Olsen Jernbanegade 4A, 1th, 1608 København eller Online
Telefonnummer: +45 93854537
E-mail: Mct.majbrittolsen@gmail.com